Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer


ODENSE
DAGBLAD

  • ODENSE
    DAGBLAD

  • Få nyhedsbrev   

Købmænd og supermarkeder falder 38 % på Fyn til 741 butikker - ligner Danmark

Send til en ven

Send til en ven

Siden 1999 er antallet af butikker i de 10 fynske kommuner konsekvent faldet. Hver 3. butik er forsvundet siden 1999, men siden 2014 har faldet ikke været nær så stort som i perioden 1999 til 2014, skriver Cowi i en rapport om butiksudvikling.

Det skyldes især udviklingen i antallet af dagligvarebutikker (Læs: Købmænd, brugser og supermarkeder):

I perioden 1999 til 2014 var antallet af dagligvarebutikker på Fyn reduceret fra 1.140 butikker til 836 butikker, et fald på 27 % eller knap 2 % pr. år.

I den seneste periode fra 2014 til 2025 er antallet af dagligvarebutikker fortsat faldet og tæller nu 741 butikker. Dette er et fald på 11 % eller 1 % pr. år.
Antallet af udvalgsvarebutikker (Læs: Ting- og tøjbutikker) på Fyn er reduceret med 24 % fra 1.841 butikker i 1999 til 1.458 i 2014, svarende til et gennemsnitligt fald på  1 % pr. år.

I perioden 2014 til 2025 er antallet af udvalgsvarebutikker fortsat faldet til nu 1.226 butikker i 2025. et fald i perioden på 16 %, hvilket ligeledes svarer til et gennemsnitligt fald på godt 1 % pr. år. 

Butikkerne er blevet større og omsætter mere

Generelt er butikkerne blevet større, og den gennemsnitlige omsætning per butik er markant højere. I perioden 1999 til
2025 er den gennemsnitlige størrelse for dagligvarebutikkerne på Fyn steget 56 % fra 384 kvm til 600 kvm, mens butiksstørrelsen for udvalgsvarer er steget fra 327 kvm til 405 kvm svarende til en stigning på 24 %.

Den gennemsnitlige omsætning per dagligvarebutik var 8 millioner kr i 1999.

Den er mere end fordoblet til 19 millioner kr i 2024.

Tilsvarende er den gennemsnitlige omsætning pr. udvalgsvarebutik ligeledes fordoblet fra 4
millioner kr til 8 millioner kr i 2024.

Udviklingen er stagneret fra 2019 til 2025

Antallet af dagligvarebutikker i bymidter er i perioden 2014 til 2025 blevet reduceret med 9 %, fra 355 i 2014 til 324 dagligvarebutikker i 2025.

Dette er sket på trods af, at byernes befolkningstal i samme periode er vokset med 7 %.

Fra perioden 2019 til 2025 er antallet af dagligvarebutikker dog forblevet næsten uændret og kan indikere, at antallet har nået et
stabilt niveau.

Antallet af udvalgsvarebutikker i bymidterne er i perioden (2014-2025) faldet med 20 % til 711 butikker.

Som med dagligvarebutikker er størstedelen af reduktionen sket i begyndelsen af perioden og sammenholdt med butiksopgørelsen fra 2019, har faldet over de sidste 6 år kun været på 8 %.

Bedre fastholdelse af dagligvarebutikker i bymidterne, men ikke omsætningen

På kommuneniveau er der blevet 11 % færre dagligvarebutikker i perioden 2014 til 2025, mens bymidterne kun har oplevet et fald på 9 %.

Bymidterne har med andre ord klaret det en smule bedre end kommunerne generelt.

I forhold til omsætningen og arealet viser tallene dog en anden historie:

I bymidterne er arealet til dagligvarebutikker i perioden faldet 8 % og omsætningen er steget 12 %.

Set for kommunerne som helhed, er dagligvarebutikkernes samlede areal i perioden 2014 til 2025 kun faldet med 3 %, og omsætningen steget med 17 % i perioden 2013 til 2024.

Områderne uden for de 35 bymidter har oplevet et større fald i antallet af butikker end bymidterne, men de har fastholdt arealet, og dagligvareomsætningen er steget 21 % i perioden 2013 til 2024.  

Se rapporten HER.

Konference om udvikling af butiksmarkedet

Den 15. januar afholdes en konference om udvikling af butiksmarkedet, se den HER.


Previous Next

24. december 2025

Send artiklen til en ven Gå til forsiden

Se flere artikler
Fiskeren Roi Magnusen sælger 3.000 kvm kontor i Aalborg til Hans Andersen

John F. Kennedys Plads 43 er solgt uden at have været sat officielt til salg. Den 3.000 kvm ejendom fra 1907 husede tidligere Nykredits domicil i Aalborg og er nu handlet som en…

Ny Lidl-butik på 1.200 kvm skal erstatte 8 villaer ved Stenløsevej i Hjallese

8 villaer ved Stenløsevej i Hjallese syd for Fynske Motorvej i Hjallese skal rives ned og give plads til 1 Lidl-dagligvarebutik med parkeringsplads. Det er indholdet i et…

Marselis Boulevard får frie spor fra 17. juli - pause i sommervarmen

Fra den 17. juli ophæves spærringen af det østgående spor mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue på Marselis Boulevard, og venstresvingsbanen mod Stadion All…

Hver 5. borger i arbejdspligt fik rigtige lønkroner - 7.285 er omfattet

I april 2026 var 7.285 borgere omfattet af den nye arbejdspligt, og hver 5. af dem har haft ordinære løntimer på arbejdsmarkedet. Det viser de første målinger fra…

Tobiasen-familien sælger ABC Lavpris med 16 butikker for 1 milliard - vil købe butiksejendomme i hele landet

Mad-grossisten Dagrofa overtager majoriteten i lavpriskæden ABC Lavpris, der driver 16 butikker i Jylland og på Fyn med 1.000 medarbejdere og en omsætning på 1,4 milliarder…

Læs også: københavnsdagblad.dk   |   odensedagblad.dk   |   ålborgdagblad.dk   |   århusdagblad.dk   |   assensdagblad.dk   |   faaborgdagblad.dk   |   kertemindedagblad.dk   |   lollanddagblad.dk   |   middelfartdagblad.dk   |   munkebodagblad.dk   |   nyborgdagblad.dk   |   odsherreddagblad.dk   |   ringedagblad.dk   |   ringkøbingskjerndagblad.dk   |   rørvig-nykøbingdagblad.dk   |   skagendagblad.dk   |   hillerøddagblad.dk   |   ærødagblad.dk   |   danmarksdagblad.dk

Kontakt

Danmarks Dagblade
info@danmarksdagblad.dk