Odense Kommune inviterer til at komme med forslag til bygninger, der indeholder så god arkitektonisk kvalitet, at de fortjener at blive valgt til Odense Arkitekturpris 2026.
Kontakt
Odense
byplankontoret@odense.dk
og
Arkitektforeningen
mail@arkitektforeningen.dk
Projekterne kan være nybyggeri eller nye uderum - men også gerne projekter, som viser, hvordan eksisterende bygninger eller byrum kan få nyt liv.
Alle kan indstille projekter til Arkitekturens Dag - både borgere, virksomheder og fagfolk.
Fristen for indsendelse af forslag er onsdag den 1. juli 2026.
De indstillede projekter bliver præsenteret og vinderen udpeges ved et åbent møde for borgere i festsalen på Odense Rådhus på Arkitekturens Dag mandag den 5. oktober.
Det er Arkitektforeningen, der står bag Arkitekturens Dag og definerer årets tema Bevar Mere:
- Vi skal være gode til at se potentialet i de bygninger og steder, vi allerede har. Der er ofte kultur eller historier gemt i disse steder, og Odense har heldigvis mange gode eksempler på bevaring og transformation, hvor historien stadig skinner igennem i de nye funktione. Det gælder lige fra Brandts Klædefabrik over Thrige Firkanten og til den nye bydel i Dalum Papirfabrik, siger by- og kulturrådmand Lars Chr. Lilleholt.
Hvad
Arkitekturens Dag er indstiftet af Den Internationale Arkitektforening i 1988 og afholdes hvert år i oktober. I Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder for den årlige begivenhed.
Arkitektforeningen er en standsforening, som siden stiftelsen i 1879 har arbejdet for at sikre de bedste vilkår for arkitekturen og den enkelte arkitekt.